da

Ofte stillede spørgsmål

Check-In

Dit værelse er klar til dig fra kl. 15.00 på ankomstdagen. 

Du får nøglen til dit værelse i en nøgleboks. 24 timer før ankomst vil du modtage en mail og en sms med nøglekoden.

Nøgleboksen er i porten når du ankommer til Østergade 4.

Parkering

Der er gratis gadeparkering i Østergade. Bemærk at det er med tidsbegrænsning i dagtimerne.

I gåafstand fra Hotellet er der flere større gratis p-pladser uden tidsbegrænsning:

  • Toften (P-syd)
    250 meter fra hotellet. Mulighed for opladning af elbil.
    Se på kort

  • Købmandsslippen
    200 meter fra hotellet. Mulighed for opladning af elbil.
    Se på kort

  • Nørredige 9
    600 meter fra hotellet. Mulighed for opladning af elbil.
    Se på kort


Forbehold for ændret tidsbegrænsning. Følg altid den aktuelle skiltning på p-pladsen.

Morgenmad

Morgenmad er ikke inkluderet i dit ophold.

Vi samarbejder med Ejvinds Bageri & Café, hvor du hver dag fra kl. 06.30 kan købe din morgenmad, friskbagt bagerbrød mm. og nyde det i deres hyggelige Café. Du finder Ejvinds i gågaden 200 meter fra hotellet. Adressen er Nygade 21f.

Du kan også tage det med og nyde det i vores Lounge på hotellet eller på dit værelse.

Check-ud

Du skal forlade værelset senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Nøglen skal afleveres ved siden af nøgleboksen, i kassen hvor der står CHECK-OUT.

Rengøring

Hvis du har brug for rengøring under dit ophold, skal du kontakte os på mail eller telefon senest kl. 19.00 dagen før du ønsker rengøringen.

Har du brug for friske håndklæder, kan du hente det i vaskeriet.

Vaskeri

Under dit ophold har du adgang til vores vaskeri, hvor du GRATIS kan benytte vaskemaskine, tørretumbler og strygefaciliteter.

Du finder vaskeriet lige ved siden af Loungen. Brug din værelsesnøgle for at få adgang.

Rygning

Rygning idendørs er IKKE tilladt, hverken på værelserne eller i loungen.